Cheftræner Mølby takker af i Horsens
AC Horsens og cheftræner Johnny Mølby har valgt at stoppe samarbejdet, når Mølbys kontrakt udløber 30. juni 2014, oplyser AC Horsens.
Dermed blev det til fem år i AC Horsens for Johnny Mølby, der er manden bag de største resultater i 1. divsionsklubbens historie.
- Ethvert godt samarbejde får en ende, og vi er i fællesskab kommet frem til, at vi går hver til sit, når sæsonen er slut, siger AC Horsens' administrerende direktør, Henrik Ravn, i en pressemeddelelse.
- Johnny Mølby har været et fantastisk positivt bekendtskab for AC Horsens, og han har sat markante aftryk i klubbens historie med en fjerdeplads i Superligaen, pokalfinale og deltagelse i Europa League.
- Han er en fantastisk dygtig træner, og der er ikke en finger at sætte på hans faglige kvaliteter. Han er en positiv person, der spreder godt humør, og hans mandskabsbehandling er i top, lyder de rosende afskedsord.
Johnny Mølby kan se tilbage på mange succesoplevelser i AC Horsens:
- Der er ikke mange trænere, der har været fem år i den samme klub, så det har været en lang rejse, men den har været lærerig og sjov.
- Der har været rigtig, rigtig mange højdepunkter og selvfølgelig også skuffelser undervejs, men vi har skabt mange gode resultater, siger Johnny Mølby i pressemeddelelsen fra klubben.
- Jeg har givet alt, jeg havde i mig, og nu er tidspunktet kommet, hvor det er bedst for begge parter at skilles, fortæller Johnny Mølby, der har tre kampe tilbage i spidsen for AC Horsens, som endte på en fjerdeplads i 1. division i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker