Cheftræner roser Højlund for sammenbindende rolle i opspillet
Rasmus Højlund scorede to mål for Manchester United, da holdet torsdag aften slog Bodø/Glimt 3-2 i Europa League. Foto: Molly Darlington/Reuters
Rasmus Højlund scorede to mål, men det var hans rolle i opspillet, som for alvor fangede cheftrænerens blik.
Den danske angriber Rasmus Højlund kom torsdag aften på måltavlen to gange for Manchester United mod Bodø/Glimt, men det var først og fremmest hans rolle i opspillet, som udløste ros fra hans cheftræner, Ruben Amorim.
Den nyslåede Manchester United-cheftræner siger efter 3-2-sejren, at Højlund "forbedrede forbindelsen" på holdet.
Ikke at der ikke er plads til forbedringer, siger Ruben Amorim.
- Men det er enormt vigtigt for os, at han kan holde fast i bolden, når vi ligger langt tilbage i banen. Det forbinder kontraspillet. Det gjorde han virkelig godt. Han har de karakteristika (der skal til, red.).
Det er første gang, siden Amorim blev ansat som cheftræner, at Højlund er startet inde for Manchester United.
De to mål, som danskeren kvitterede med, fordobler hans samlede høst i sæsonen indtil videre.
- Han var aggressiv ved målene, aggressiv inde i feltet, og han er en kvalitetsspiller, siger Ruben Amorim.
- Jeg synes, han scorer de mest udfordrende mål. Han har en masse forbedringspotentiale - det har alle spillere - men han gjorde det rigtig godt i dag.
Højlund var ikke den eneste dansker på måltavlen i Europa League-opgøret.
Philip Zinckernagel scorede nemlig det første mål for Bodø/Glimt.
Manchester United befinder sig efter opgøret på 12.-pladsen i ligaspillet i Europa League. Holdet møder næste gange tjekkiske Plzen 12. december.
Bodø/Glimt ligger på 17.-pladsen. Holdet møder 12. december Besiktas fra Tyrkiet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub