Chelsea-angriber spiller i weekenden trods brækket næse
Diego Costa er kendt som en hård spiller, men torsdag gik hårdheden ud over ham selv til træning.
Chelsea-angriberen Diego Costa brækkede næsen ved torsdagens træning i storklubben, da han jagtede bolden i en hovedstødsduel. Det holder dog ikke spanieren væk fra lørdagens kamp mod Newcastle.
Det siger Chelseas manager, Guus Hiddink, fredag på et pressemøde ifølge Chelseas Twitter-profil.
- Diego Costa brækkede næsen i går.
- Han vil være tilbage senere i dag (fredag) for at lave lidt let træning, og han vil tilslutte sig holdkammeraterne på et hotel i aften.
- Diego er klar til lørdagens kamp. Uheldet skete i forbindelse med en hovedstødsduel, siger Guus Hiddink ifølge tre af klubbens tweets.
Chelsea har også brug for Diego Costa, da angriberen Alexandre Pato, der blev hentet til klubben i januars transfervindue, først ventes at være klar til at spille næste weekend, siger Hiddink.
Kampen mellem Chelsea og Newcastle spilles lørdag klokken 18.30 dansk tid.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker