Burnley nåede at bevare håbet i næsten en hel halvleg på udebane mod Chelsea. Men så slap heldet op for holdet med danske Brian Jensen på mål, og Chelsea vandt med sikre 3-0 på Stamford Bridge.
Brian Jensen, der blandt Burnley-tilhængerne går under navnet "The Beast" - bæstet, har flere gange i denne sæson disket op med pragtredninger for sin klub. Og længe så det også ud til, at han endnu engang skulle hjælpe oprykkerne til point i den engelske Premier League. Således reddede den danske målmand en friløber fra Nicolas Anelka i kampens åbning, mens han ligeledes kom i vejen for et nærgående forsøg fra Michael Ballack kort efter.
Heldet slap dog op for udeholdet kort før pausen, da Anelka havde sidste fod på et godt Chelsea-angreb. Og det mål slog luften ud af Burnley. Små 10 minutter inde i anden halvleg satte først Ballack og siden Ashley Cole tingene på plads.
Efter fire kampe i Premier League er Chelsea helt i top med maksimumpoint. Oprykkerne fra Burnley har seks point for samme antal kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde