Chelsea bruger hovedet og slår nemt israelere
Cahill, Willian, Oscar og Zouma scorede, da Chelsea snuppede en overbevisende sejr over Maccabi Tel Aviv.
Chelsea og manager José Mourinho snuppede en tiltrængt sejr i Champions League, da det endte med en sikker 4-0-sejr ude over Maccabi Tel Aviv.
Gary Cahill bragte Chelsea foran med 1-0 efter 20 minutter, da stopperen fulgte op på sit eget hovedstød, som Maccabi-keeper Predrag Rajkovic parerede ind på egen stolpe.
Få minutter før pausefløjtet blev opgaven ikke nemmere for israelerne, der blev reduceret til ti mand. Det var den tidligere Chelsea-spiller Tal Ben Haim, som fik rødt kort.
Trods en mand i undertal kom Maccabi Tel Aviv-backen Ali Dasa frem til en farlig chance i begyndelsen af anden halvleg, men Chelseas keeper, Asmir Begovic, stod i vejen.
Brasilianeren Willian satte 2-0-målet ind på et direkte frispark efter 73 minutter, mens landsmanden Oscar øgede til 3-0 på et hovedstød fire minutter senere.
I overtiden cementerede Chelsea-stopperen Kurt Zouma sejren med endnu et mål på hovedstød - det tredje af slagsen i kampen.
I den anden kamp i gruppen vandt Dynamo Kiev med 2-0 ude over Porto, og det betyder, at både Chelsea, Porto og Dynamo Kiev kan gå videre til 1/8-finalerne i sidste spillerunde.
Her skal Dynamo Kiev hjemme møde Maccabi Tel Aviv, mens Chelsea tager imod Porto i London.
Chelsea og Porto topper gruppen med ti point, mens Dynamo Kiev nu har otte point på tredjepladsen. Maccabi Tel Aviv har nul point efter de første fem kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned