Chelsea fordømmer møntkast i pokaltriumf
Manchester City-spillere var mål for kasteskyts, da holdet scorede hos Chelsea på Stamford Bridge.
Chelsea er klar til at udstikke karantæner til de tilskuere, som måtte blive fundet skyldige i møntkast mod Manchester City-spillerne under søndagens pokalkamp.
Hjemmeholdet vandt let med 5-1, men da City udlignede til 1-1, kastede tilskuere på den nedre del af Matthew Harding-tribunen ting efter udeholdets spillere.
Tv-optagelser viser, at kampens dommer, Andre Marriner, samlede tre genstande op fra græsset, hvoraf den ene så ud til at være en mønt.
En Chelsea-talsmand fordømte allerede i pausen gerningen og sagde, at de skyldige vil blive idømt karantæne.
- Vi fordømmer en sådan idiotisk og farlig opførsel, og hvis vi kan identificere dem, bandlyser vi dem fra Stamford Bridge. Det er en kriminel handling, siger talsmanden.
Chelseas midlertidige manager, Guus Hiddink, er enig i, at der skal sanktioner til.
- Der blev smidt mønter efter Manchester Citys spillere, da de fejrede scoringen. Det tager vi kraftigt afstand fra, siger Hiddink.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde