Chelsea-guldfugl sammenlignes med Zola
Chelseas nye belgiske stjerneskud, Eden Hazard, er på alles læber i England efter søndagens imponerende debut for London-klubben.
Chelsea-manager Roberto Di Matteo tror, at guldfuglen har potentiale til at gå i fodsporene på klublegenden Gianfranco Zola.
- Gianfranco Zola var et vidunderligt talent. Jeg vil kalde ham en kunstner. Eden Hazard kan muligvis også blive en kunstner, fortæller Di Matteo ifølge AFP.
- Der er dog blot spillet en kamp, så det er stadig for tidligt at konkludere noget.
21-årige Eden Hazard var bagmanden bag Chelsea 2-0-sejr over Wigan i søndags. Belgieren lagde op til det første mål og fremprovokerede straffesparket ved mål nummer to.
Roberto Di Matteo forsøger dog at dæmpe forventningerne.
- Han fik en god start, men det er kun en kamp ud af 38 i ligaen. Han er en talentfuld dreng. Men vi må se, hvordan han udvikler sig til en mand, og hvornår han bliver en vigtig spiller for Chelsea.
Eden Hazard kom til Chelsea i sommer fra franske Lille. Belgieren blev kåret til årets spiller i Frankrig i den forgangne sæson.
Italienske Gianfranco Zola spillede i Chelsea i perioden 1996-2003, hvor han nåede at score 59 mål. I 2006 blev han optaget i den engelske Hall of Fame.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned