Efter fyringen af Villas-Boas først på måneden får Kalou atter spilletid. Tirsdag blev han endda matchvinder, da Chelsea vandt 1-0 over Benfica i det første kvartfinaleopgør i Champions League.
- Den tidligere manager ville ikke lade mig spille, fordi jeg ikke skrev under på en ny kontrakt, siger Kalou ifølge avisen The Sun.
- Måske var han i gang med at bygge et nyt hold op uden mig, fortæller den 26-årige angriber fra Elfenbenskysten.
Udelukkelsen fra startopstillingen har været hård for Kalou, der har været i klubben siden 2006.
- Det var en stor frustration for mig, og det har været en svær sæson for mig, når jeg har siddet uden for.
- Jeg har altid arbejdet hårdt og sørget for at vise, at jeg kan være med på holdet. Det handler ikke om penge for mig, men spilletid.
- Hvis man ikke kommer på banen, så bliver det hårdt, og klubben gav mig ikke chancen for at vise, hvad jeg kan, siger Kalou.
Salomon Kalou har spillet 235 kampe for Chelsea og scoret 58 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde