Chelsea må på overarbejde mod Norwich i FA Cuppen
Premier League-mandskabet skal ud i en omkamp mod Norwich i tredje runde i FA Cuppen efter 0-0 lørdag aften.
Chelsea skal ud i et nyt opgør mod Norwich i bestræbelserne på at kæmpe sig videre til fjerde runde i FA Cuppen.
Lørdag måtte manager Antonio Conte se sit Chelsea-hold spille 0-0 på udebane mod Norwich fra den næstbedste engelske fodboldrække.
Italieneren gav plads til en del reserver, og det er en af hovedårsagerne til, at Chelsea nu skal ud i en omkamp om halvanden uge hjemme på Stamford Bridge.
Favoritterne dominerede affæren på Carrow Road, men selv om Chelsea løbende intensiverede presset, så lykkedes det ikke at få scoret.
Norwich havde ingen afslutninger inden for målrammen. Alligevel fik hjemmeholdet skabt en del uro.
Danske Andreas Christensen var ikke i Chelseas trup til kampen.
Chelsea nåede i sidste sæson finalen i FA Cuppen, hvor holdet tabte til Arsenal.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker