Chelsea må undvære Terry i nøglekampe
Chelseas anfører John Terry er skadet i venstre ankel og vil ikke kunne deltage i flere Premier League-kampe i denne sæson.
Terry pådrog sig skaden under tirsdagens 0-0-kamp ude mod Atlético Madrid i Champions Leagues semifinale, og den holder ham også ude af returopgøret i London om en uge.
Hvis Terry skal i aktion igen i denne sæson, så kræver det, at Chelsea går hele vejen til finalen i Champions League. I så fald vil Terry kunne nå at blive klar.
- Vi skal nå finalen, hvis John skal spille for os igen, siger manager José Mourinho til Chelseas hjemmeside.
I forvejen må Chelsea undvære sin førstekeeper Petr Cech, som rev skulderen af led et kvarter inde i tirsdagens kamp i Madrid. Den tjekkiske landsholdskeeper er færdig for resten af sæsonen.
Der resterer tre kampe i Premier League, og Chelsea er fem point efter førerholdet Liverpool, så det er en alvorlig svækkelse i kampen for at vinde det engelske mesterskab.
På søndag skal Chelsea en tur til Liverpool, hvor London-klubben med en sejr kan reducere Liverpools forspring til to point.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde