Chelsea-manager Carlo Ancelotti afviser engelske avisrygter om, at han er på vej til at forlade de engelske mestre.
- Rygterne passer ikke. Min kontrakt løber til 2012, og jeg har sagt mange gange, at jeg gerne vil blive her, fastslår Carlo Ancelotti.
Reaktionen kommer efter en periode, hvor Chelsea har tabt tre af holdets seneste fire kampe. Samtidig har klubbens ledelse fyret Ancelottis assistent, Ray Wilkins.
Det har ført til spekulationer om, at Ancelotti vil have samme indflydelse i Chelsea som eksempelvis Alex Ferguson har i Manchester United.
- Han er ansat i et andet job end mig. Ferguson har total kontrol over sit hold, mens jeg kun har det tekniske ansvar, fortæller Ancelotti.
- Der er ingen grund til at spekulere over min position. Jeg er træner og skal træne mine spillere, så klubben bliver på højeste niveau, forklarer italieneren.
Chelsea møder tirsdag MSK Zilina i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub