Der skulle have været tre point på kontoen hos Chelsea efter udebanekampen mod belgiske Genk. Det mener Chelseas manager, André Villas-Boas, som også måtte se sit hold tabe i weekenden til Arsenal.
Men det endte kun 1-1 mod Genk, selv om Chelsea havde chancen for at bringe sig foran 2-0 på et straffespark undervejs i kampen. Men det blev brændt af David Luiz.
- Det går ikke vores vej for tiden, siger André Villas-Boas, som kom til klubben som ny manager i sommer.
Portugiseren fik dog set sit hold rejse sig en smule efter det ydmygende 3-5-nederlag i Premier League til ærkerivalen Arsenal. Mod Genk blev det trods alt til et enkelt point.
- Første halvleg var utroligt god, og vi fik målet, vi ønskede os, men i anden halvleg faldt vi i niveau.
- Vi havde alligevel fantastiske chancer til at score til 2-1, men det skete ikke, forklarer André Villas-Boas.
Chelsea gjorde ikke brug af anfører John Terry, som spillede svagt i nederlaget til Arsenal og i øjeblikket undersøges i en sag om racisme i den hjemlige liga.
Tirsdag aften meddelte engelsk politi, at der ville blive indledt en formel undersøgelse om, hvorvidt Terry har opført sig racistisk over for Queens Park Rangers-spilleren Anton Ferdinand i en kamp i Premier League.
Hverken manager André Villas-Boas eller Anton Ferdinand ønskede tirsdag at kommentere nyheden om den formelle undersøgelse, der nu er i gang.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned