Men portugiseren tager nederlaget i den første af to 1/8-finaler med ophøjet ro og fastslår, at han fortsat har spillernes tillid.
- Det er et normalt pres, og det er en del af jobbet som træner. Jeg må blive ved med at tro på det og holde fast i konceptet, insisterer Villas-Boas over for TV3+.
Det var dog svært at få øje på konceptet hos Chelsea, da Napoli flere gange drev gæk med et dovent engelsk forsvar, som ikke gad eller kunne følge med italienerne.
- Vi begyndte meget godt og var godt organiseret. Vi scorede også det første mål, og det var vigtigt for holdet.
- Men så lavede vi en del fejl, og Napoli greb deres chancer. Vi havde også vores chancer, men var ikke effektive nok. Det var Napoli til gengæld, forklarer Villas-Boas.
Chelsea kan fortsat gå videre til kvartfinalerne, men det kræver en 2-0-sejr i returopgøret i London om tre uger.
- Vi har et resultat, vi skal vende, og det er ikke umuligt på Stamford Bridge.
- Vi skal blive mere effektive. Vi skabte mange chancer, men vi skal også score på vores chancer. Vi havde også chancen for at komme foran 2-0, men missede muligheden.
- Det var en meget åben kamp, hvad angår chancer, siger Villas-Boas.
Statistikken ifølge Uefa sagde 15-15 i chancer, men Chelseas målmand Petr Cech erkender, at holdet savner selvtillid.
- Vi bliver ved med at lave for mange fejl, og vi gav også Napoli for mange chancer, og så blev vi straffet.
- Det største problem er spillet på banen. Vi mangler en kamp, hvor det lykkes for os, og vi er nødt til at blive ved med at arbejde hårdt, forklarer Chelsea-keeperen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker