Og Chelseas manager, André Villas-Boas, ved da også, at han er under beskydning efter en foreløbig meget skuffende sæson for den ambitiøse fodboldklub.
Portugiseren erkender, at han må tage ansvaret for klubbens dårlige resultater.
- Der er kun én person, som er ansvarlig, og det er mig, siger André Villas-Boas ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Spillerne behøver ikke tage ansvaret, og det skal de heller ikke, siger manageren.
- De er topspillere, og de ved, hvad de kan gøre for at gavne holdet. Men der er kun én person, som skal have ansvaret, og det er mig, understreger manageren.
André Villas-Boas kom sidste sommer til Chelsea som nyslået portugisisk mester og pokalvinder samt vinder af Europa League med sin daværende klub, FC Porto.
Den blot 34-årige portugiser blev anset som den nye José Mourinho, men Villas-Boas' første sæson i Chelsea er slet ikke gået som håbet.
Klubben halser langt efter topholdene Manchester City og Manchester United i Premier League, og i Champions League balancerer Chelsea på randen af en exit.
Englænderne tabte tirsdag 1-3 ude til italienske Napoli i den første af to kampe i ottendedelsfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker