Der er 11 point op til Manchester City på førstepladsen, men Chelseas manager, Andre Villas-Boas, tror fortsat på, at London-holdet kan vinde Premier League.
- I forhold til titelchancen, så er vi stadig i live, siger Andre Villas-Boas.
Chelsea på fjerdepladsen tabte ellers to point i kampen om at nå op til Manchester City, da det torsdag kun blev uafgjort 1-1 ude mod Tottenham, der er nummer tre.
- Pointdelingen straffer os en lille smule i ligaen, men vi er stadig med. Hvis vi tager seks point i de næste to kampe, så er vi mere eller mindre med igen, siger Andre Villas-Boas.
Arsenal er på femtepladsen et enkelt point efter Chelsea, og manager Arsène Wenger sagde efter sidste uges nederlag til Manchester City, at Arsenal ikke længere har en chance for at vinde mesterskabet.
Chelsea skal i den travle engelske fodboldperiode hen over julen og nytåret spille tre kampe. Modstanderne er Fulham, Aston Villa og Wolverhampton.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned