Chelsea-manager vil straffe Ashley Cole
Foto: Ben Stansall /Scanpix
Ben Stansall /Scanpix
Chelsea vil åbne en disciplinærsag mod Ashley Cole, efter spilleren forleden skrev en grov hilsen til det engelske fodboldforbund (FA) på Twitter.
Det slags gør man ikke ustraffet, når man spiller i Chelsea, fortæller manager Roberto Di Matteo, efter klubben lørdag vandt 4-1 over Norwich i Premier League.
- Vi har en politik for brug af sociale medier i klubben, og der bliver nu åbnet en disciplinærsag efter det tweet, og det ligger sagen for mig, siger Roberto Di Matteo.
Den engelske landsholdsspiller koksede helt ud, da han fredag så FA offentliggøre en skriftlig rapport i klubkammeraten John Terrys racismesag.
- Hahahaha, godt arbejde, FA, jeg løj, gjorde jeg, skrev Ashley Cole blandt andet på Twitter, hvorefter han anvendte et britisk slangord for det kvindelige kønsorgan i sin karakteristik af FA.
Ashley Cole slettede senere sin udtalelse, man da var den allerede blevet delt over 19.000 gange på det sociale netværk.
- Jeg var virkelig ophidset og tweetede mine følelser i kampens hede. Jeg undskylder uforbeholdent over for FA for min udtalelse, siger Ashley Cole ifølge avisen The Independent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker