Chelsea med første overskud under Abramovich
Foto: Adrian Dennis /Scanpix
Adrian Dennis /Scanpix
For første gang nogensinde siden Roman Abramovichs ankomst til Chelsea er det lykkedes den engelske storklub at præsentere et overskud.
Der er dog Chelseas størrelse taget i betragtning tale om et beskedent overskud på 13 millioner kroner.
Det foregående regnskabsår resulterede i et minus på 634 millioner kroner, så der er tale om lidt af en kursændring for klubben, der i foråret vandt Champions League for første gang i klubbens historie.
Chelsea kan samtidig oplyse, at omsætningen var på 2,4 milliarder kroner, hvilket gør den til Europas femte største klub målt på omsætning.
Overskuddet hænger sandsynligvis også sammen med, at det europæiske fodboldforbund, Uefa, har indført en række regler, der skal sikre økonomisk fairplay.
Ingen klubber kan i fremtiden køre med store underskud og samtidig få lov til at deltage i eksempelvis Champions League.
Den russiske rigmand Roman Abramovich købte sig ind i Chelsea i sommeren 2003 og blev straks kendt for at købe store, etablerede fodboldstjerner med det formål at vinde Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde