Didier Drogba rundede en milepæl med 150 scoringer for Chelsea, der lørdag tabte med 1-3 til Aston Villa i Premier League.
Den 33-årige målsluger fra Elfenbenskysten er stille og roligt ved at skyde sig op ad listen som en af de mest scorende gennem tiderne på Stamford Bridge i London.
Med straffesparkscoringen mod Aston Villa efter 23 minutter er der kun tre andre spillere, som overgår Drogba på alle tiders topscorerliste. Nemlig Bobby Tambling (202), Kerry Dixon (193) og Frank Lampard (178).
Føringen kom dog ikke til at holde særlig længe, da gæsternes Stephen Ireland kort efter fik en dobbelt chance. Chelseas John Terry reddede det første med hænderne, inden Ireland fulgte op og udlignede til 1-1.
Et kvarter før slutfløjt bragte Stiliyan Petrov Aston Villa foran med 2-1, inden Darren Bent sikrede gæsternes sejr med endnu en scoring i slutfasen.
Chelsea indtager en femteplads i Premier League 11 point efter topholdet fra Manchester City.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker