Chelsea-nomade ryger retur på leje til ny London-klub
Michy Batshuayi skal tilbage til London, men angriberen skal ikke spille for arbejdsgiveren Chelsea, men derimod rivalen Crystal Palace. Foto: Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix
Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix
Som en af de sidste aktiviteter i januars transfervindue nåede Crystal Palace at leje Michy Batshuayi.
Michy Batshuayis næste ophold bliver en del tættere på belgierens hjem i London.
Det bliver dog ikke i Chelsea, som er angriberens arbejdsgiver, men derimod på en lejeaftale hos lokalrivalen Crystal Palace i den sydlige del af London.
Seneste har Batshuayi spillet den første halvdel af denne sæson i spanske Valencia, men nu skal han spille sæsonen færdig i Crystal Palace.
Det blev en realitet, få minutter før deadline i januars transfervindue.
25-årige Batshuayi begyndte karrieren i Standard Liege i hjemlandet, hvor det blev til 44 mål i 120 kampe.
I 2014 skiftede han til franske Marseille og leverede 33 mål i 78 kampe.
Chelsea hentede Batshuayi i sommeren 2016, og han scorede i debutsæsonen det mål, der i maj 2017 sikrede klubben det engelske mesterskab.
Hos Chelsea er Batshuayi noteret for 19 mål i 53 kampe.
Siden er det blevet til en række lejeophold i andre klubber, da gennembruddet i Chelsea lader til at vente på sig.
I første halvdel af 2018 var han udlejet til tyske Borussia Dortmund og lavede 9 mål i 14 kampe.
I denne sæson har der været sjældnere mellem fuldtræfferne, da det blot er blevet til 3 mål i 23 kampe som lejesvend for Valencia.
Dermed blev han den første spiller til at score mål i de bedste fodboldrækker i England, Spanien, Tyskland og Frankrig i det 21. århundrede.
Crystal Palace er kun placeret fire point over nedrykningsstregen og har brug for en angriber med mål i støvlerne.
- Jeg er meget glad for at være tilbage i London og i Premier League, og jeg ser frem til at komme på banen i rødt og blåt.
- Jeg er sulten efter spilletid og mål, og jeg håber at finde begge dele i Palace, siger Batshuayi til klubbens hjemmeside.
Batshuayi har på det belgiske landshold scoret 12 mål i 23 kampe. Ved VM i 2018 var han med til at vinde bronze med Belgien.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde