Chelsea præsenterer rekordoverskud under Abramovich
Premier League-topholdet Chelsea skabte en profit på 172 millioner kroner i den forgangne sæson.
Det er ikke kun på fodboldbanen, at Chelsea har succes for tiden. Også økonomisk er det gode tider for Premier Leagues aktuelle tophold.
Torsdag præsenterede London-klubben regnskabet for den seneste sæson og kunne afsløre en profit på 18,4 millioner pund, hvilket svarer til godt 172 millioner kroner.
Det er det højeste overskud, klubben har præsteret, siden den for 11 år siden blev overtaget af russeren Roman Abramovich.
I den periode har klubben haft ry for at bruge astronomiske summer på spillere, men i det omtalte regnskabsår har Chelsea skabt plus på spillerhandler.
Salgene af Juan Mata til Manchester United og David Luiz til Paris Saint-Germain skæppede godt i kassen og overtrumfede de beløb, det kostede at hente Cesc Fabregas i Barcelona og Diego Costa i Atlético Madrid.
- Ved at nå Champions League-semifinalen og være en del af mesterskabskampen til det sidste har vi bevist, at vi er konkurrencedygtige i de største turneringer, samtidig med vi forbedrer vores økonomiske tal, siger klubbens formand, Bruce Buck.
Med det positive regnskab imødekommer Chelsea det europæiske fodboldforbund Uefas regler om financial fair play, som forbyder, at klubber år efter år bruger flere penge, end de tjener.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde