Det er svært at se, hvor FC Københavns svenske forsvarsspiller Oscar Wendt skulle finde større udfordringer i øjeblikket.
Det er også den konklusion, han selv er nået frem til, efter Københavnerklubben blev parret med Chelsea i 1/8-finalerne i Champions League.
- To kampe i Champions Leagues 1/8-finaler mod Chelsea er bare for stort til at gå glip af. Så nu er der slet ingen tvivl om, at jeg bliver i FC København indtil sommer, hvor min kontrakt udløber, siger Oscar Wendt.
Flere store klubber i udlandet har vist interesse for den 25-årige svensker. Engelske Tottenham samt de tyske klubber Werder Bremen og HSV har kigget efter forsvarsspilleren.
Nu bliver Oscar Wendt sæsonen ud i FC København, som stormer mod mere succes i Superligaen, mens mulighederne står åbne i Champions League.
- Det betyder meget for mig, at jeg kan være med til at slutte alt det her godt af, siger Oscar Wendt.
Han ser den engelske storklub som en stor mundfuld for FC København, men om holdet skulle tabe, får han sit livs oplevelse.
- Uanset hvad, bliver det en stor oplevelse, måske den største i min FCK-tid, siger Oscar Wendt.
Den første kamp spilles 22. februar i Parken, mens returopgøret spilles på Stamford Bridge 16. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker