Der var klasseforskel, da Chelsea søndag eftermiddag tog imod oprykkerne Blackpool hjemme på Stamford Bridge. Chelsea storsejrede med 4-0 i en kamp, der endte med at blive ren legestue.
Offensivspilleren Salomon Kalou begyndte målfesten efter blot to minutter, da han stod helt umarkeret ved et hjørnespark.
Franskmanden Florent Malouda fordoblede føringen 10 minutter senere, inden angriberen Didier Drogba efter en halv time gjorde det til 3-0. Malouda cementerede sejren kort før pausen med sin anden scoring i kampen.
Selv om Chelsea havde masser af chancer til at øge føringen, så scorede London-holdet ikke yderligere i kampen.
Det var også forholdsvis nemt, at Manchester City hentede tre point, da holdet vandt 2-0 ude over Wigan på mål af angriberen Carlos Tévez og midtbanespilleren Yaya Toure.
Chelsea fører Premier League med 15 point, fire mere end Arsenal Og Manchester United. Manchester City er placeret som nummer fire i ligaen med otte point.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde