Chelsea sender brasiliansk back-flop retur til Spanien
Filipe Luis vender tilbage til Atlético Madrid efter blot et år hos Chelsea, hvor han aldrig slog igennem.
For et år siden smed Chelsea omkring 165 millioner kroner i retning af Atlético Madrid for at få fingrene i den stærke venstreback Filipe Luis, der netop var blevet mester med den spanske hovedstadsklub.
Men opholdet i London blev ikke en succes for brasilianeren, og tirsdag bekræfter Chelsea så, at Filipe Luis er solgt tilbage til Atlético Madrid efter blot et år hos de engelske mestre.
Prisen for tilbagekøbet oplyser ingen af klubberne, men det er givetvis mindre end det beløb, Chelsea betalte sidste sommer.
Filipe Luis nåede i alt 26 kampe for Chelsea, men han stod i skyggen af spanieren César Azpilicueta, som satte sig på pladsen som venstreback.
Trods den manglende spilletid var opholdet i Chelsea ikke helt forgæves for backen. Brasilianeren tilføjede et engelske mesterskab og en Ligacup-titel til sit cv.
I Atlético Madrid kommer han igen under træner Diego Simeones ledelse. Det var under den argentinske træner, at snart 30-årige Luis for alvor fik gang i karrieren.
I Atlético Madrid har han fået en fireårig kontrakt.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker