Chelsea slår hul i Palace-muren og nedbryder den
Kurt Zouma steg til vejrs og sendte Chelsea på 2-0 hjemme mod Crystal Palace. Foto: Mike Hewitt/Ritzau Scanpix
Mike Hewitt/Ritzau Scanpix
På fire scoringer efter pausen snuppede Chelsea en sikker sejr på 4-0 hjemme over Crystal Palace.
Det tog noget tid for Chelsea at få sparket hul på Crystal Palaces forsvarsmur, men da den første scoring kom, faldt gæsterne sammen.
Det endte med en sejr på 4-0 til Chelsea på fire scoringer efter pausen - de to sidste sat ind på straffespark.
Roy Hodgson var ikke overraskende mødt op på Stamford Bridge med en solid Crystal Palace-defensiv, der skulle holde Chelsea-spillerne på god afstand af målet.
Det lykkedes i høj grad i de første 45 minutter, hvor der næppe var nogen fans, som var ærgerlige over ikke at sidde på stadion.
Chelsea spillede langsomt og uden fantasi, mens gæsterne var godt tilfredse med bare at stå dybt og kigge på, at favoritterne ikke udrettede noget.
Som forventet genoptog Crystal Palace samme game plan efter pausen, men klodset forsvarsspil af Mamadou Sakho ødelagde hurtigt planen.
Chelsea var ellers nok en gang afvæbnet ved baglinjen tæt på feltet, men Sakho lossede et kæmpe hul i luften i stedet for at sparke bolden væk.
Efter lidt tilfældigheder og afretninger endte bolden i modsatte side af feltet få meter fra mål, hvor venstrebacken Ben Chilwell kom løbende og let kunne tordne bolden i mål.
Gæsterne nåede aldrig rigtigt ind i kampen, og med 25 minutter igen blev opgaven uoverkommelig for Crystal Palace.
Et hjørnespark blev clearet, men Ben Chilwell fik bolden i venstre side og sendte et godt indlæg ind i feltet. Her var Kurt Zouma blevet fremme og headede flot 2-0-målet ind.
Den sidste spænding blev punkteret med godt et kvarter igen, da Crystal Palace begik straffespark, og Chelseas ekspert fra pletten, Jorginho, med sit velkendte lille hop snød keeperen og trillede bolden ind.
Efter endnu en skidt aktion af Mamadou Sakho i eget felt fik Jorginho chancen på straffespark igen. Med en tro kopi af første spark gjorde han det til 4-0, som blev kampens slutresultat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned