Chelsea snyder krydsspecialister til sidst
Foto: Ian Kington/ Scanpix /Scanpix
Ian Kington/ Scanpix /Scanpix
Premier Leagues førerhold, Chelsea, havde en frustrerende lørdag på hjemmebanen Stamford Bridge, men det endte lykkeligt for Champions League-vinderne.
Fem minutter før tid fik forsvareren Ashley Cole scoret kampens eneste mål mod Stoke, som ellers var på vej mod sæsonens femte uafgjorte kamp i træk i Premier League.
Ashley Cole udnyttede en flot hælaflevering fra Juan Mata og sikrede med 1-0-scoringen Chelsea den fjerde sejr i fem ligakampe. Chelsea fører Premier League med 13 point.
Det så længe ud til, at storklubben måtte nøjes med uafgjort, for det var småt med chancerne mod Stoke.
Udskældte Fernando Torres blev ganske vist spillet fri af Juan Mata før pausen, men formåede ikke at score.
Chelsea-manager Roberto Di Matteo lod veltjente spillere som John Terry og Frank Lampard starte på bænken, tre dage efter 2-2-kampen hjemme mod Juventus i Champions League.
Hjemmeholdets spil var på ingen måde prangende, mens Stoke til gengæld fik skabt visse chancer.
Efter Ashley Coles scoring satte Stoke en offensiv i gang, men føringen holdt. Den danske målmand Thomas Sørensen så hele kampen fra Stokes bænk.
West Bromwich fortsatte de gode takter med 1-0 hjemme over Reading, så WBA har 10 point.
Reading er til gengæld ny agterlanterne i Premier League med blot et point.
I bunden fik Southampton nemlig sæsonens første point, da det blev 4-1 hjemme over Aston Villa.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned