Mens titelrivalerne Manchester United koksede totalt i det i FA Cuppen, da de engelske mestre højst overraskende røg ud til Leeds fra den tredjebedste engelske række, så var der anderledes styr på tingene for Chelsea, der slog Watford 5-0.
London-holdet satte det hele på plads i løbet af de første 22 minutter, hvor der stod 3-0 på tavlen.
Manager Carlo Ancelotti måtte ellers stille op uden flere af sine stærkeste spillere. Chelsea er mærket af at måtte undvære sine afrikanske landsholdsprofiler Didier Drogba, Salomon Kalou, John Obi Mikel og Michael Essien, som er draget af sted med henholdsvis Elfenbenskysten, Nigeria og Ghana for at deltage i African Nations Cup.
Men mod en lavere rangeret modstander på hjemmebane som Watford, der er midterhold i den næstbedste engelske række, så gik det alligevel smertefrit.
Premier Leagues førerhold stillede ud over Drogba og Kalou også op uden den franske angriber Nicolas Anelka, men Chelseas blot 20-årige talentfulde angriber Daniel Sturridge udnyttede stjerneangribernes fravær til at gøre opmærksom på sig selv med to mål.
De øvrige Chelsea-scoringer blev sat ind af franskmanden Florent Malouda, midtbanespilleren Frank Lampard og et selvmål af Watford.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde