Chelsea-stjernes lillebror afløser Delaney i FCK
Uros Matic er ny nummer 8 i FCK. Foto: Free/Fck.dk
Free/Fck.dk
Uros Matic skifter Sturm Graz ud med FC København. Han overtager Thomas Delaneys nummer og midtbaneplads.
Det bliver serberen Uros Matic, der skal tage over for anfører Thomas Delaney i FC København på den centrale midtbane, når Delaney til nytår skifter til Werder Bremen.
Tirsdag meddeler FCK, at klubben har skrevet kontrakt med Matic, der er købt fri i østrigske Sturm Graz.
Han har indgået en aftale med de danske fodboldmestre, så de to parter har papir på hinanden frem til sommeren 2021.
Uros Matic er lillebror til Chelseas midtbaneslider Nemanja Matic, og ligesom storebroren har han tidligere spillet i Benfica.
26-årige Uros Matic får Thomas Delaneys nummer 8 bag på trøjen, og Ståle Solbakken er glad for, at der er styr på konkurrencesituationen med tirsdagens indkøb.
- Han har kun været i den østrigske Bundesliga siden i sommer, men han har lynhurtigt etableret sig som en af de bedste midtbanespillere dernede, hvor han har vist sine evner som en løbestærk og hårdtarbejdende midtbanespiller.
- Han var hurtig til at integrere sig i Østrig, og vi forventer også, at han hurtigt falder til her, så han med det samme kan konkurrere om pladserne på midtbanen med William Kvist, Ján Gregus og Aboubakar Keita.
- Vi er rigtigt stærkt besat derinde nu, siger Ståle Solbakken.
I sommer skiftede Matic fra hollandske Breda til Sturm Graz. Blot 19 ligakampe og to mål blev det til i Østrig, før han nu sætter kursen mod København.
- Det er et stort skridt op i min karriere, og jeg vil kæmpe hårdt for holdet og for at gøre fansene glade, siger Uros Matic.
Modsat sin mere kendte storebror har Uros Matic ikke spillet kampe på det serbiske A-landshold.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet