Chelsea undskylder over for dommer
Det var nogle grove beskyldninger, som blev sendt i retning af dommer Mark Clattenburg fra Chelsea efter 2-3-nederlaget på hjemmebane til Manchester United i slutningen af oktober.
Chelsea beskyldte Clattenburg for at have brugt upassende sprog mod Chelseas mørklødede nigerianske spiller John Obi Mikel.
Men de anklager trækker London-klubben nu tilbage og retter en uforbeholden undskyldning til Clattenburg og hans familie.
I torsdags besluttede det engelske fodboldforbund (FA) at droppe sagen mod Clattenburg, og tirsdag blev der afholdt et møde mellem dommerforeningen og Chelsea.
Ved det møde benyttede Chelsea lejligheden til beklage over for både Clattenburg og hans familie.
- Chelsea har gjort det klart, at de vil ønske Mark Clattenburg velkommen tilbage til Stamford Bridge i fremtiden, uden at det vil give nogen problemer, skriver klubben på sin hjemmeside.
Chelsea er desuden ked af den medieopmærksomhed, som blev rettet mod dommeren efter anklagerne.
- Klubben fortryder, at den ikke gav det mere overvejelse, før den offentliggjorde en udtalelse søndag aften 28. oktober, skriver Chelsea.
Bølgerne gik højt efter kampen, og der var også generel utilfredshed med Clattenburg, som udviste Chelsea-spillerne Branislav Ivanovic og Fernando Torres og godkendte Uniteds sejrsmål, selv om United-angriberen Javier Hernández stod offside.
Der er også tilgivelse fra dommerstanden, som har accepteret Chelseas undskyldning.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker