Fodboldklubben Chelsea tog mandag aften endnu et skridt ud af den krise, der har sendt klubben langt bagud i Premier Leagues topkamp.
Chelsea vandt efter en overbevisende indsats 4-0 ude over Bolton, som blev tilføjet det blot andet nederlag på hjemmebane i denne sæson af ligaen.
Mere vigtigt for Chelsea og træner Carlo Ancelotti var det London-klubbens første sejr på udebane i syv kampe.
Didier Drogba og Florent Malouda sendte Chelsea på sejrskurs i første halvleg, og i anden halvleg gik det helt galt for Bolton.
Først scorede Nicolas Anelka efter oplæg fra Michael Essien, da Bolton-forsvaret ikke fik ekspederet bolden ud af straffesparkfeltet.
Senere gentog scenariet sig, da Essien igen lagde op til Anelka. Bolden røg videre til brasilianeren Ramires, som scorede sit første mål for Chelsea.
Med sejren har Chelsea vundet de tre seneste kampe med samlet 13-0. FA Cup-sejren på 7-0 over Ipswich tæller ikke mindst tungt i det regnskab.
Trods sejren er Chelsea syv point efter Premier Leagues førende hold, Manchester United, som også har spillet en kamp færre.
Chelsea skal i næste måned møde FC København i det første af to opgør i ottendedelsfinalerne af Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker