Chile har som det tredje sydamerikanske land kvalificeret sig til VM i fodbold i Sydafrika næste sommer. Samtidig har Mexico kvalificeret sig som det første land fra den nord- og mellemamerikanske gruppe.
Det står klart, efter at Chile natten til søndag dansk tid på udebane besejrede Colombia med 4-2, mens Mexico sikrede sig med en 4-1 gevinst hjemme over El Salvador.
I forvejen har Brasilien og Paraguay tegnet billetter til Sydafrika.
Kampen om den fjerde og sidste sikre plads fra den sydamerikanske pulje står mellem Argentina, Uruguay og Ecuador.
Argentina vandt lørdag aften på et hængende hår hjemme i Buenos Aires over bundproppen Peru med 2-1 på et mål af Martin Palermo to minutter inde i overtiden. Dermed indtager den hårdt plagede landstræner Diego Maradonas mandskab den frelsende fjerdeplads inden sidste spillerunde på torsdag.
Her skal argentinerne med 25 point i bagagen en tur til naboen Uruguay, som har 24 point. Men også Ecuador kan med sine 23 point og en sidste match ude mod Chile nå at blande sig.
Nummer fem i den sydamerikanske pulje skal spille en play off kamp mod nummer fire fra Nord- og Mellemamerika om at komme til VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker