Chile slår Sverige inden testkamp mod Danmark
Sverige og Chile var begge indstillet på at angribe i lørdagens testkamp. Foto: Reuters/Tt News Agency
Reuters/Tt News Agency
Chile, som Danmark møder tirsdag, viste underholdende spil i begge ender af banen i 2-1-sejren over Sverige.
Hvis Chiles træningskamp mod Sverige kan bruges som en rettesnor for, hvad Danmark kan forvente i tirsdagens kamp mod sydamerikanerne, bliver der mere underholdning til de danske fans end i torsdagens 1-0-sejr mod Panama.
Sverige og Chile spillede nemlig en offensiv og intens testkamp, som endte 2-1 til det sydamerikanske mandskab.
En kanonkugle i det 22. minut sparkede gang i målscoringen.
Et hjørnespark fra Chile blev forsøgt clearet af Sverige, men bolden røg ud til stjernespilleren Arturo Vidal, der fra kanten af feltet resolut sparkede kuglen op i hjørnet af det svenske mål.
En glimrende scoring af Bayern München-spilleren, og dermed var Chile foran 1-0.
Føringen blev dog usædvanlig kort. Efter scoringen blæste Sverige til angreb, og som flere gange tidligere i kampen var det Emil Forsberg, som drev bolden frem på Chiles banehalvdel.
Forsberg kom løbende mod Chiles målfelt og kombinerede på fineste vis med Viktor Claesson.
Claesson sendte bolden videre til angriberen Ola Toivonen, som fik afsluttet et rigtig godt svensk opspil og udlignet til 1-1, blot et minut efter at Vidal havde scoret i den anden ende af banen.
Længe så det ud til, at det ville ende uafgjort, men i kampens 90. minut afgjorde Marco Bolados kampen med 2-1-scoringen til Chile.
Gennem det meste af kampen spillede begge mandskaber friskt til, mens defensiven så ud til at blive nedprioriteret, og med danske øjne ligner det en Chile-defensiv, som Danmark kan udfordre.
Danmark møder Chile på tirsdag klokken 20 på Aalborg Stadion.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker