Den engelske presse bringer mandag rygter om, at Manchester United-stjernen Wayne Rooney kan stå over for et chokerende hurtigt comeback.
Angriberen blev skadet i sidste uges Champions League-kamp mod Bayern München, og så sent som søndag var manager Alex Ferguson ude at sige, at man først sigtede på et comeback den 17. april.
Men nu hævder flere britiske medier med henvisning til kilder i klubben, at Rooney har gjort så store fremskridt i den skadede ankel, at chancerne for, at han kan deltage i onsdagens returkamp mod Bayern München beskrives som "40 procent".
"Rooney håber på et chokcomeback mod Bayern", skriver Daily Telegraph, mens Daily Mail skriver, at "United tester Rooney med henblik på et comeback mod Bayern".
Wayne Rooney har haft en stor sæson, hvor han totalt har scoret 34 mål, og han stod også for Uniteds føringsmål i den første kvartfinalekamp mod Bayern i Tyskland.
United tabte dog kampen med 1-2 og har derfor brug for Rooneys kvaliteter på onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned