Chok i AaB: To spillere er korsbåndsskadet
AaB's danske fodboldmestre har haft en uheldig uge.
Klubben må nu indstille sig på at undvære stamspillerne Jakob Ahlmann og Lukas Spalvis i flere måneder.
En skanning viste nemlig mandag, at begge spillere har reddet sig en korsbåndsskade. Litaueren Lukas Spalvis blev skadet i sidste onsdags kvalifikationskamp til Champions League mod Dinamo Zagreb, mens Ahlmann blev skadet under torsdagens træning.
- Det kommer lidt som et chok og var ikke det, jeg havde regnet med. Personligt er det et forfærdeligt tidspunkt, at det sker på.
- Der var udsigt til europæiske gruppespilskampe og måske en mulighed for igen at være med omkring A-landsholdet, siger Jakob Ahlmann i en pressemeddelelse.
Både han og Lukas Spalvis skal formentlig opereres senere på ugen.
- Vi er selvfølgelig ulykkelige over situationen for de to spillere, og ikke mindst kede af det på deres vegne, siger sportschef Allan Gaarde i pressemeddelelsen.
AaB har indledt superligasæsonen med en sejr, to uafgjorte og et nederlag.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker