Choksejr til Døllefjelde
Foto: Claus Hansen (Arkiv)
Trods flere afbud fra nøglespillere vandt Døllefjelde 4-2 over FB.
Døllefjelde-Musse fortsatte de lovende takter fra sidste uge, da oprykkerne vandt lørdagens udekamp i Danmarksserien mod FB med 4-2 efter 2-1 ved pausen.
Værterne kom foran 1-0 efter 12 minutter, men Døllefjelde udlignede midt i halvlegen ved Mathias Olsen, og bare ét minut før pausen scorede Erik Bonde Jensen til 2-1.
Efter pausen fortsatte Døllefjelde med at være dødeligt effektive - og lidt heldige - da Jonas Carstensens indlæg sejlede i mål via overligger og opstander. Kampens store spiller Rasmus D. Christensen øgede til 4-1, inden hjemmeholdet fik pyntet på resultatet.
I dommerens tillægstid blev Døllefjeldes spillende træner Thomas Bundgård udvist for sit andet gule kort.
Med sejren er Døllefjelde lige nøjagtig krøbet over nedrykningsstregen - i hvert fald indtil søndagens kampe.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned