Chris Anker forventer stor spurtafgørelse ved VM
Det danske VM-hold på træningstur, torsdag ved Ponferrada i det nordvestlige Spanien. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP/POLFOTO
Daniel Ochoa de Olza/AP/POLFOTO
VM-ruten er ikke vildt hård, så Chris Anker Sørensen forventer en spurtafgørelse i søndagens landevejsløb.
Når verdens bedste cykelryttere kører elitens landevejsløb ved VM i Ponferrada på søndag, skal rytterne indstille sig på en massespurt.
Det mener i hvert fald en af de seks danske deltagere, Chris Anker Sørensen.
- Ruten virker ikke så hård, som den har været ved andre VM. Den minder mig om ruten i Australien (i 2010, red.), hvor jeg gjorde det ganske godt, siger Chris Anker Sørensen i en pressemeddelelse fra sin arbejdsgiver, Tinkoff-Saxo.
Chris Anker Sørensen, som med sine 30 år er ved at være veteran, forventer, at de seks danske rytteres formål med løbet må være at sørge for, at Matti Breschel kommer i position til at køre en god afslutning i en spurt blandt mange ryttere.
- Jeg vil tro, at en gruppe på omtrent 40 ryttere skal kæmpe om det på målstregen, og Matti Breschel bliver vores mand til sprinten, siger han videre.
Elitens VM-løb bliver kørt på søndag over 254,8 kilometer.
Foruden Chris Anker Sørensen og Matti Breschel stiller fire andre danskere fra Tinkoff-Saxo op på landsholdet.
Det er Michael Mørkøv, Michael Valgren, Christopher Juul-Jensen og Nicki Sørensen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker