Chris Anker ligeglad med dansk topplacering
Chris Anker Sørensen blev bedst placerede danske rytter på mandagens enkeltstart i Tour de France, selvom han normalt regner disciplinen blandt sine svage sider.
Topplaceringen blandt de fem danske deltagere betyder imidlertid intet for ham. Det gør indsatsen, som ifølge Bjarne Riis var ganske imponerende.
- Det betyder ikke en skid. Vi har ingen intern dansker-konkurrence, men jeg er glad for, at jeg kørte en god tid, siger Chris Anker Sørensen.
- Jeg har kørt andre gode enkeltstarter. Jeg ved ikke lige nu og her, om den hører til blandt de bedste, men jeg kan mærke, at jeg har trænet meget på det.
Chris Anker Sørensen gennemførte de 41,5 kilometer på 55,50 minutter, hvilket var 25 sekunder hurtigere end Lars Bak fra Lotto-Belisol.
Saxo Bank-rytteren fortæller, at den gode tid hænger sammen med målrettet arbejde med enkeltstarten.
- Jeg sidder bedre på cyklen og holder mig aerodynamisk hele vejen.
- Det er rart, at arbejdet har båret frugt for mig. Jeg har brugt meget tid på at køre bedre enkeltstarter, for de betyder meget, især i et ugelangt etapeløb, siger Chris Anker Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker