Derfor ser han frem mod onsdagens belgiske Ardenner-klassiker Flèche Wallonne.
- Jeg tror, at jeg på en god dag kan køre i top-10 i Flèche. Jeg glæder mig til onsdag, så jeg kan få en indikation af, hvor jeg står, siger Chris Anker Sørensen.
Sidste år sluttede Chris Anker Sørensen som nummer 23 i løbet. Med til den historie hører dog, at han var oppasser for Alberto Contador, som blev nummer 11 - senere blev spanieren frataget den placering på grund af sin dopingdom.
- Sidste år arbejdede jeg meget for Alberto. Jeg sad ude i vinden for ham og førte ham frem. Det slipper jeg for i år, hvor han ikke er med.
- De tidligere år har jeg kørt for brødrene Schleck, så det er faktisk første år, at jeg kan køre min egen chance og prøve mig af, siger Sørensen.
Den 27-årige bjergrytter kommer formentlig til dele kaptajnrollen med den danske mester Nicki Sørensen og hollænderen Karsten Kroon.
Flèche Wallonne er kendt for den stejle afslutning i Huy, kendt som Mur de Huy, og den ligger bedre til danskeren end Cauberg-stigningen, som er afslutning i Amstel Gold Race.
- Mur du Huy er ikke så lang, men den er trods alt en kilometer og den er temmelig stejl, så det er en stigning, der passer mig ganske udmærket. Jeg er lidt spændt på at se, hvordan og hvorledes det går onsdag, siger Chris Anker Sørensen.
Vigtigst i danskerens klassikerprogram er dog søndagens Liege-Bastogne-Liege, hvor han sidste år blev nummer seks.
- Jeg håber, at jeg kan gentage det gode resultat og måske forbedre det.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker