Chris Anker tror stadig på den prikkede
Chris Anker Sørensen havde håbet på at samle så mange bjergpoint på søndagens hårde ottende Tour de France-etape, at han kunne iføre sig den prikkede bjergtrøje.
Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytteren måtte dog se svensken Fredrik Kessiakoff cykle af sted med polkadot-trøjen. Men Sørensen har ikke opgivet jagten af den grund.
- Jeg tror på, at det skal gå. Jeg må bare blive ved med at kæmpe. Der er ingen grund til at sætte sig ned og tude og tage toget hjem til Lucca, siger den i Italien-bosatte jyde, der nu heller ikke behøver skamme sig over indsatsen.
Han blev nummer 14 på etapen efter at have siddet med i et udbrud det meste af dagen.
- Det var en led gruppe, der var vildt godt kørende. Det var ærgerligt, at vi blev hentet lige før toppen af kategori 1-bjerget, for det betød, at jeg ikke fik så mange point ud af det.
- Heldigvis blev pointene fordelt godt ud på flere ryttere, så jeg er ikke kørt agterud. Det er stadig meget åbent, siger Sørensen.
Han føler stadig, at benene har det godt, selv om de ikke kunne følge med, da den senere etapevinder Thibout Pinot satte det afgørende ryk ind.
- Jeg prøvede, og jeg fik endnu engang bekræftet, at formen er god. Selvfølgelig havde jeg drømt om mere, men man må også indrømme, når der er nogen, der er bedre end en selv, og det var Thibaut Pinot. Han var god, siger danskeren.
Han ser nu frem til det, han selv betegner som "to hviledage" - underforstået, at mandagens enkeltstart bare skal overstås inden tirsdagens egentlige hviledag.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker