Chris Anker Sørensen er en troværdig spåmand, når det kommer til franskmanden Thomas Voeckler, som i øjeblikket ligger suverænt i spidsen for Tour de France.
Først spåede Saxo Bank-Sungard-rytteren, at Voeckler ville beholde den gule trøje i Pyrenæerne, hvilket for mange var en overraskende præstation, og nu lyder den endelige dom fra bjergrytteren:
- Jeg tror, at Thomas Voeckler kører i top-10, men jeg tror ikke, at han kører på podiet. For selvom den gule trøje giver vinger, så plejer han ikke at være særlig god på enkeltstarter, siger Chris Anker Sørensen.
Danskeren var i direkte duel mod Thomas Voeckler på enkeltstarten i Paris-Nice tidligere på sæsonen, og dengang lykkedes det Chris Anker Sørensen at indhente franskmanden, som startede før ham.
- Jeg er ingen stor tidskører, men jeg overhalede ham på enkeltstarten i Paris-Nice, så jeg tror ikke, at han overrasker os der, siger Chris Anker Sørensen.
Voeckler, som i øvrigt vandt to etaper i samme Paris-Nice, sluttede som nummer 83 på enkeltstarten, mens Chris Anker Sørensen blev nummer 45.
Vi kommer til at se franskmanden køre flot, men han kommer end ikke i top-5 spår Saxo Bank-Sungards Voeckler-kender.
- Mit bud er, at han slutter på en plads som nummer seks eller syv i det samlede klassement, siger Chris Anker Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde