Chris Anker udgår af Giroen med hjernerystelse
Chris Anker Sørensen stiller ikke til start på dagens enkeltstart i Giro d'Italia. Danskeren har sammen med sit hold Tinkoff-Saxo, besluttet sig for at stå af cyklen og forlade løbet.
Det sker efter onsdagens 11. etape, hvor bjerggeden fra Hammel røg af cyklen.
Han slog både håndleddet og hovedet i faldet, men fuldførte dog etapen trods smerterne, der dog blev værre. Senere konstaterede man en mild hjernerystelse hos danskeren.
- Chris havde en lille smule hovedpine aftenen efter etapen. Lægen holdt øje med ham i løbet af natten, og selv om han reagerede fint, så sov han ikke særligt godt, skriver Tinkoff-Saxo i en pressemeddelelse.
Chris Anker Sørensen fortalte selv efter etapen til TV2, at han godt var klar over, at han havde fået et ordentligt gik i nødden.
- Jeg har det ikke helt super. Jeg røg ned og slog mig ad helvede til efter 70 kilometer af etapen. Jeg har 20 kilometer af etapen, som jeg slet ikke kan huske, fordi jeg var lidt besvimet, sagde han til tv-stationen.
Planen er, at Chris Anker Sørensen bliver hos holdet indtil fredag, hvorefter han rejser hjem. Efter tre dages restitution må han begynde at træne igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub