Alberto Contador smed sekunder til både Fränk og Andy Schleck, Cadel Evans og Ivan Basso i løbet af de tre hårde etaper i Pyrenæerne i årets Tour de France.
Men det skal man ikke lægge så meget i, slår Contadors holdkammerat Chris Anker Sørensen fast efter lørdagens 14. etape med afslutning på Plateau de Beille.
- Man kan sige, at Pyrenæerne kun var forretten. Der kommer stadig flere hårde etaper i Alperne, og det er der Touren bliver afgjort, siger Chris Anker Sørensen.
- Det er ofte, at den første bjergkæde bruges til at tømme hinanden for kræfter, og så skal den anden bjergkæde bruges til at tage tid, siger han.
Han har fortsat store forventninger til sin kaptajn. Alberto Contador har døjet med sit knæ de seneste dage - blandt andet på etapen til Luz-Ardiden, hvor han tabte tid. Men han er angiveligt på vej frem.
- Han har det bedre. Han skulle bare følge med de andre i dag. Nu kommer der et par mindre krævende dage, og de kan forhåbentligt bringe ham helt ovenpå igen, siger Chris Anker Sørensen.
Touren føres af franskmanden Thomas Voeckler, der har et forspring på 1,49 minutter til Fränk Schleck. Alberto Contador er bagud med fire minutter til den gule trøje.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde