Chris Froome vinder prologen i Romandiet Rundt
Med tanke på sommerens Tour de France fik Sky-rytteren Chris Froome et lovende svar på den aktuelle form, da han tirsdag vandt prologen i Romandiet Rundt.
Sydafrikaneren med de kenyanske rødder startede sidst, men nåede at overhale Daniel Moreno på vej mod målet i Bruson.
Sky-rytteren vandt den 7,5 kilometer lange etape i tiden 13.15 minutter foran Andrew Talansky og Robert Kiserlovski, som var henholdsvis seks og 13 sekunder langsommere.
Ruten fra Le Châble til Bruson var krævende med en stigning fra cirka 800 højdemeter til 1100 højdemeter.
Alligevel var det måske lidt overraskende, at verdensmesteren i enkeltstart Tony Martin sluttede på en skuffende 16.-plads, men tyskeren mistede tidligt i løbet rytmen, da hans fod faldt ud af pedalen.
Froomes holdkammerat Richie Porte, som vandt Paris-Nice tidligere på året, blev nummer fire.
Romandiet Rundt slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde