1-2-nederlaget til Stuttgart i Europa Leagues gruppe H er bare ikke godt nok, mener OB-anfører Chris Sørensen efter torsdagens kamp.
- Som jeg ser på det, får du ikke større muligheder for at slå et Stuttgart-hold, men vi var ikke gode nok med bolden, og passede ikke på den godt nok, siger Chris Sørensen.
- Vi skal blive bedre til at undgå at tabe bolden, som vi gjorde. Det er i hvert fald et sted, vi skal sætte ind og forbedre nogle ting, mener forsvarsspilleren.
Han henviser især til tyskernes 2-1-mål kort før tid, hvor Eric Djemba-Djemba med et dumt boldtab var skyld i Stuttgarts scoring få sekunder efter.
- Vi må være selvkritiske nok og sige, at det ikke var godt nok. Vi spillede en kamp, som vi kunne kontrollere, men vi gjorde dem selv farlige, siger venstrebacken.
Om mulighederne for at gå videre fra gruppe H efter det andet nederlag i to kampe siger Chris Sørensen følgende:
- Det ser ikke sort, men halvgråt ud. Nu er det op ad bakke.
Stuttgart fører gruppen med seks point, mens spanske Getafe og Young Boys fra Schweiz har tre point. Fynboerne møder Young Boys i de næste to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker