Det vakte opsigt og debat, da IFK Göteborgs danske målmand, Kim Christensen, på svensk tv blev afsløret i at have flyttet på stolperne under en ligakamp mod Örebro, så målet blev mindre. Sagen nåede helt op i det svenske fodboldforbunds disciplinærudvalg, hvor man imidlertid er kommet frem til, at Christensen ikke skal straffes for sin usportslige optræden.
Selv om man ikke er i tvivl om, at danskeren har handlet forsætligt, og man samtidig ikke vil acceptere forklaringen om, at alle målmand i Allsvenskan gør det samme, så har udvalget ikke fundet hjemmel i fodboldreglerne til at straffe Kim Christensen. Selv hvis dommeren havde opdaget stolpeflytteriet med det samme, ville det heller ikke have udløst en større straf.
Den tidligere FC Nordsjælland-målmand er lettet over dommen og glad for, at han slipper for karantæne i de sidste og afgørende kampe i ligaen.
- Jeg synes, at beslutningen er rigtig. Jeg ved, at det er forkert, men det sker hele tiden i ligaen. Jeg synes ikke, at det er værre end at flytte bolden for langt frem ved et frispark, siger Christensen til Expressen.
Han lover desuden i samme avis, at han ikke længere vil forsøge at ændre på målets størrelse.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker