Det tidligere OB-flop Christian Bolaños er ny spiller i den danske mesterklub FC København. Det bekræfter den norske klub Start, som sælger midtbanespilleren fra Costa Rica til københavnerne.
- FC København har i et stykke tid vist interesse for Christian. Da de i løbet af natten kom med et bud, som var acceptabelt for Start, følte vi, det var det rigtige for alle parter at sælge spilleren, siger Starts sportslige administrator, Rune Jakobsen, til den norske klubs hjemmeside.
Prisen skulle ifølge flere norske medier være i underkanten otte millioner norske kroner, svarende til lidt over syv millioner danske kroner. Da Start i 2008 købte spilleren i OB, var det for fire millioner norske kroner.
Den offensive midtbanespiller, som i Norge har været en af de mest profilerede spillere i Tippeligaen, mangler endnu et lægetjek og de sidste forhandlinger med FCK om sine personlige krav, før handlen er helt lukket.
Men Christian Bolaños glæder sig til FCK og de kommende udfordringer, som blandt andet byder på Champions League.
- Jeg har haft en god tid i Start, som har hjulpet mig et skridt videre i karrieren. Jeg vil gerne takke alle for den gode tid. Nu glæder jeg mig til nye udfordringer i FC København. Jeg vil give alt, præcis som jeg har gjort i Start, siger costaricaneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker