Christian Eriksen bliver ikke klar til Armenien-kamp
Det ligger nu fast, at Tottenham-profilen Christian Eriksen ikke spiller mod Armenien. Simon Kjær er skadet.
Det danske fodboldlandshold har brug for al den hjælp, det kan få efter fredagens 0-0-kamp mod Albanien, hvis kvalifikationen til EM-slutrunden næste sommer skal i hus.
Men hjælpen kommer ikke i form af Tottenham-stjernen Christian Eriksen. Knæskadede Eriksen bliver nemlig ikke klar til mandagens udekamp mod Armenien.
- Christian Eriksen bliver ikke klar. Han kommer ikke med, sagde landstræner Morten Olsen på pressemødet efter fredagens kamp i Telia Parken.
Landstræneren havde ellers håbet på, at Eriksen kunne nå at blive klar til mandagens kamp, og landsholdets lægestab har haft daglig kontakt med lægestaben i Tottenham den seneste uges tid.
Og der er mere at bekymre sig om for Olsen.
Midterforsvarer Simon Kjær fik et vrid i knæet i 0-0-kampen mod Albanien.
- Simon Kjær fik et vrid, men heldigvis kunne han spille videre.
- Nu må vi se i morgen, hvordan det ser ud.
Morten Olsen turde ikke spå om, hvor slemt det er med Simon Kjær eller vurdere chancen for, at Kjær bliver klar til udekampen mod Armenien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned