Christian Eriksen: Det var ikke prangende fra nogen
Christian Eriksen scorede to mål i torsdagens 6-0-sejr over Gibraltar, men Tottenham-stjernen formåede ikke at score i søndagens 0-0-kamp ude mod Georgien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen ved, han skal levere de afgørende indslag i mange kampe, men det lykkedes ikke mod Georgien.
Christian Eriksen havde håbet på mere og forventet, at Danmark var i stand til at slå Georgien i søndagens EM-kvalifikationskamp.
Men det hele endte 0-0 i Tblisi i en fodboldkamp, hvor blandt andre kreative kræfter på det danske hold som Christian Eriksen ikke sprudlede.
- Det var ikke prangende fra nogen. Og det var måske det, der gjorde, at der ikke var nogen vinder, siger Eriksen.
Undervejs i kampen havde Eriksen et nærgående frispark, et par brændte chancer og også et par gode afleveringer til blandt andre backen Henrik Dalsgaard.
Generelt leverede Eriksen dog ikke fodboldspil og skarpe pasninger på sit normale topniveau, men sådan kan det ikke være hver gang, forklarer han.
- Jeg føler ikke et større eller værre pres i sådan en kamp. Men der er pres på mig, fordi jeg har den position, jeg har, og jeg er blevet den spiller, jeg er.
- Det handler om at være vigtig med en assist eller et mål og kunne afgøre kampene. Det er sket i mange andre kampe, men det skete desværre ikke denne gang.
- Men der skal nok komme andre chancer, og de skal udnyttes, og så står vi og snakker om noget helt andet, siger Eriksen.
Jon Dahl Tomasson, som var vikarierende landstræner, godkender Eriksens indsats og forsøger at nuancere præstationen til andet end blot mål og oplæg.
- Jeg tror, at alle klub- eller landshold, som har en Christian Eriksen, vil være afhængig af ham. Det siger sig selv. Han er en af verdens bedste fodboldspillere.
- Jeg vil ikke sige, at han ikke ramte dagen. Overhovedet ikke. Man skal også se på de muligheder og bolde, han fik. Og den arbejdsindsats, han leverede uden bold.
- Så jeg er ikke helt enig i, at Eriksen havde en dårlig dag, siger Tomasson.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker