Kvalifikationen til EM-slutrunden næste år er ekstra speciel for Christian Eriksen, selvom han også var med til VM i Sydafrika sidste år.
- Da jeg kom med til VM sidste år, havde jeg ikke været med i kvalifikationen. Jeg kom med til sidst på et af de yderste mandater.
- Så jeg glæder mig meget til at komme med til EM næste år. Det føles lidt mere specielt, når man har været med hele vejen, siger midtbanespilleren.
I 2-1-sejren over Portugal, hvor Eriksen kunne se Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner score de danske mål, var han lidt forvirret ved slutfløjt.
- Jeg tænkte på, hvad fanden jeg egentlig skulle gøre. Men så kunne jeg se, at folk omfavnede hinanden, og så var jeg også med til det. Faktisk mindede det meget om, da jeg vandt det hollandske mesterskab med Ajax sidste sæson.
- Dette føles også som et mesterskab, der er vundet, fortæller Eriksen.
Da han også var med til U/21-EM på dansk grund i sommer, går han til næste år glip af sin tredje sommerferie på stribe, men det bekymrer ham ikke.
- Jeg har vænnet mig til ikke at have sommerferie, så det har jeg det fint med ikke at have så meget ferie.
- Men jeg skal nok spørge i klubben om lidt ekstra ferie. I 2013 kan jeg holde en lang sommerferie, hvis der altså ikke dukker et eller andet op. Det tror jeg da ikke, siger Ajax-spilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned