Christian Eriksen er tilbage i fodboldstøvlerne
Tottenhams Christian Eriksen bliver ikke klar til lørdagens opgør mod Sunderland i Premier League på grund af sin ankelskade. Men den danske midtbanespiller kan så småt begynde at ane et comeback.
Fredag har Eriksen lagt et billede af sig selv iført fodboldstøvler ud på det sociale medie Instagram. Den 21-årige dansker skriver samtidig, at han er tilbage på banen.
Selv om Eriksen mærker fremgang, så oplyser Tottenham på klubbens hjemmeside, at danskeren ikke er med i truppen til holdets kommende kamp.
Christian Eriksen blev den 15. november sparket ned, da Danmark mødte Norge i en venskabskamp i Herning.
Det var frygtet, at danskeren havde revet et ledbånd over, men han slap med en forstuvet ankel.
Tottenham har endnu ikke meldt ud, hvornår Christian Eriksen vil være tilbage i kamp for London-klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde