"Totalt uskarp" lød dommen fra Morten Olsen om den times tid, Ajax-stjernen var på banen.
Christian Eriksen synes dog ikke, at han var så ringe, som landstræneren siger.
- Jeg manglede ikke total skarphed, men jeg manglede da en del skarphed. Det er jeg da enig i, siger han.
Et af Danmarks store offensive håb kender årsagen til sin halvsløje indsats.
- Nu har jeg haft nogle uger, hvor jeg ikke rigtigt har lavet noget på grund af mine problemer med lysken. Jeg har egentlig kun løbet lidt, så det handler om lige at komme i gang igen, forklarer Christian Eriksen.
Danmark var bagud 0-3 ved pausen, inden Nicklas Bendtners mål i anden halvleg reddede lidt af den danske ære. Christian Eriksen mener ikke, at de danske fans skal være bekymrede forud for EM i næste måned.
- De ved godt, at vi kan gøre det her meget bedre, og det skal vi også, for ellers ryger vi meget hurtigt hjem, siger Christian Eriksen.
Sidste danske EM-test er i Parken 2. juni mod Australien. En uge senere gælder det Holland i den første EM-kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker